Velkommen til Rom Rideklub

Smedevej 21, 7620 Lemvig

Rom Rideklub er en lille lokal klub med små 100 medlemmer beliggende i naturskønne omgivelser lidt udenfor Lemvig by.

Vi er lejet ind i lokalerne, der ejes af HL Horses ved Helle Larsen.

Bestyrelsen driver udelukkende elevskolen på stedet og råder udelukkende over egne elevheste med ansvaret for lånte heste og den daglige drift af elevskolen.

Vores åbningstider er mandag-fredag 14.00-21.30 og lørdag-søndag 12.00-17.30.

 

Elevskolen og aktive medlemmer

Rom Rideklub er en aktiv klub under Dansk Ride Forbund, dette indebærer, at du har mulighed for at starte stævner og tage ryttermærker, ligesom du er dækket af idrættens forsikringer, når du virker for klubben efter aftale med klubben.

For elevrytterne i Rom Rideklub kan vi tilbyde en bred vifte af undervisning, lige fra begynder til øvet. Undervisningen foregår mandag til torsdag - tirsdag er der begynderhold, hvor det er muligt at blive trukket ligesom der her er teori i forhold til røgt, pleje og sikkerhed. I undervisningen bliver der lagt vægt på at prøve de forskellige discipliner inden for ridning – dressur, skovtur, spring, pony games, ringridning og meget mere.

Vi kan i Rom Rideklub tilbyde et solidt udvalg af heste og ponyer til vores elevryttere, og vi sørger for, at vores heste og ponyer bliver passet ordentligt og kommer på fold.

Det er også muligt at købe part på vores elevheste, på den måde kan du prøve, hvordan det er at have din egen pony eller hest.

Har du allerede din egen hest, er du også meget velkommen til at modtage holdundervisning på denne.

En holdtime er 50 min. inkl. opvarmning, og rytteren bør komme mindst 15 min. i forvejen for at have tid til opsadling. Der kan ind i mellem blive brugt tid i undervisningen på at lære at omgås og opsadle en hest, da det er lige så vigtigt som ridningen. Hvis du kunne tænke dig at se om ridning kunne være noget for dig, stor som lille – ung eller ældre, så ring til vores beriderelever og bed om en prøvetime.

 

Undervisning

Undervisningen i Rom Rideklub spænder meget bredt. Der er dygtige og kompetente undervisere på alle niveauer, som brænder for deres arbejde. Se vores hjemmeside for hvilke undervisere der er til rådighed https://www.rom-rideklub.dk/contacts

Kommer du udefra med egen hest og ønsker eneundervisning bedes du kontakte den pågældende underviser for en aftale.

 

Sikkerhed

Klubben har en sikkerhedspolitik du kan se her www.rom-rideklub.dk under ”om klubben”.

Du skal selv sørge for at have en fritids- og ulykkesforsikring, men er du frivillig hjælper i klubben, er du forsikret af Idrættens forsikringer.

 

For pensionærer

Kontakt Helle Larsen tlf. 2325 9560 for spørgsmål angående opstaldning. Rom Rideklub råder ikke over bokse til pensionærer.

 

Generel information

Al tilmelding foregår til 21409878 (helst SMS) og betaling foregår via vores hjemmeside www.rom-rideklub.dk, hvor du kan følge guiden. Hvis du har problemer, spørgsmål eller ønsker noget af ovenstående uddybet kan du kontakte en fra bestyrelsen. Afmelding og ændringer til ydelser sker til vores kasserer på kassereren@rom-rideklub.dk.

Ellers er det muligt at finde flere informationer og priser på vores hjemmeside.

For undervisning er der 1 måneds opsigelsesfrist.

Desuden skal alle der rider i klubben også være medlem i klubben.

Vi står altid klar til at svare på spørgsmål angående undervisning, stævner og arrangementer, hvem der er relevant at kontakte i hvilke sammenhænge, finder du på hjemmesiden.

 

Med venlig hilsen Rom Rideklub